dtHome = Familielandbruget LRS - Vejle
dtRootHome = Foreninger

dtRoot = LRS
  •  
   
Der har været god økonomi i at vande i 2019
  13 aug 2019

Af Planteavlskonsulent Ole Hansen, Landbrugsrådgivning Syd


I 2019 har der været god økonomi i at vande afgrøder. Der er dog brug for større vandingstilladelser for at kunne vande optimalt – og behovet vil kun stige i fremtiden.

Med de klimaforandringer vi allerede har set og vil kunne forvente at se, vil vandingsbehovet stige. I 2019 har der været god økonomi i at vande, men vi har ikke kunnet vande helt optimalt. Tilladelserne er nemlig ikke store nok, og i fremtiden vil vi kunne forvente, at behovet nogle år stiger endnu mere end i 2019. Eksempelvis har vi udsigt til flere længerevarende tørkeperioder end i dag, hvis prognoserne holder stik.

Hvis vi derfor tager 2019 som eksempel, var der i foråret meget tørt. Derfor var det vigtigt at starte vanding tidligt op i græs og i vintersæden. Også i vårbyg skulle der startes forholdsvis tidligt op. I kartofler kom vandingsbehovet først senere. Majs og roer har først haft vandingsbehov fra juli, men her har det været meget vigtigt at sørge for, at majsen har haft tilstrækkeligt med vand under blomstringen. Som det ser ud nu, bliver det næppe nødvendigt at vande mere i år.

De fleste landbrug har en vandingstilladelse på 1000 m³ pr. hektar, hvilket svarer til 100 mm. Men ser man eksempelvis på vandingsregnskabet for vårbyg i 2019 i Figur 1, har der været behov for 5 vandinger i alt med en samlet vandtilførsel på 140 mm, svarende til 1400 m³ pr. hektar. I Figur 2 ser vi, hvor meget vand der har skulle bruges i de enkelte afgrøder ved simulerede beregninger i Løgumkloster i Sønderjylland. Her svinger vandingsbehovet fra 90 mm i majs og roer til 180 mm i græs.

Figur 1: Vandregnskab for vårbyg 2019 (artiklen fortsætter efter illustrationen)

 

Figur 2: Oversigt over vandinger og vandmængder i Løgumkloster 2019 (artiklen fortsætter efter illustrationen)

Behov for større vandmængder

Som det ses i vandingsregnskabet, har 1000 m³ pr. hektar ikke været tilstrækkeligt for at vande optimalt i de fleste afgrøder. Hvis fremtiden skal være som i 2019, er der derfor behov for, at vandingstilladelserne på de enkelte ejendomme kan hæves over de 1000 m³ pr. hektar, hvis der skal vandes økonomisk og miljømæssig optimalt. Der går nemlig en masse næringsstoffer til spilde, hvis man gøder en afgrøde, der alligevel ikke får ordentlig vækst på grund af for lidt vandtilførsel.

Selvom der er store forskelle i vandingsbehovet fra egn til egn, viser simulerede beregninger udført af SEGES, at der generelt vil være behov for op til 1500 m³ pr hektar afhængigt af afgrødevalget, hvis der skal kunne vandes optimalt i 9 ud af 10 år. Ved fremtidige ansøgninger om vandingsfornyelser, bør der derfor foretages beregninger over det faktiske vandbehov, som vedlægges ansøgning om vandingstilladelse.

Med de klimaforandringer vi kan forvente, vil behovet for vandmængder stige. Den gode nyhed er imidlertid, at den samlede årlige nedbør vil stige. Derfor bør der være grundvand nok, så længe der pumpes fra de rigtige dybder.

Task Force Vanding

10 jyske landbo- og familielandbrugsforeninger har nedsat gruppen Task force Vanding. Her arbejdes der på at få hævet vandingstilladelserne, så de kan tilpasses de faktiske behov, hvis der også fremover skal kunne vandes både økonomisk og miljømæssig optimalt. Gruppen er eksempelvis stødt på det problem, at der er mange vandingstilladelser, som ikke bliver udnyttet. Derfor blev der for nyligt indgået aftale med Aabenraa Kommune og landbrugsorganisationerne om, at de uudnyttede vandingstilladelser ikke skal bremse for nye vandingstilladelser. På den måde kan vandet fordeles mere fair for dem, der har brug for vandet, og under nøje hensyntagen til den mængde vand, som findes i undergrunden.

 

OM TASK FORCE MARKVANDING

10 jyske landbo- og familielandbrugsforeninger har nedsat Task Force Markvanding. Formålet er at få hævet vandingstilladelserne, så de kan tilpasses de faktiske behov. Gruppens formand er Bjarne Larsen, fhv. formand for Jysk Landbrug.