dtHome = Familielandbruget LRS - Vejle
dtRootHome = Foreninger

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Ministermøde på Agerskov Kro
  04 feb 2020

220 landmænd var i går samlet på Agerskov Kro, for at mødes med Fødevareminister Mogens Jensen (S) og L&F formand Martin Merrild. 

Syd- og Sønderjyderne var gode til at benytte sig af det direkte talerør til Christiansborg. Spørgelysten var stor og berørte alt fra efterafgrøder og kvælstofreduktion til dyrevelfærd, vandstand og den kommende landbrugspolitik.

STØTTER OP OM BRUTTOAREALMODELLEN

Fødevareministeren vil gerne landbruget, det er der ingen tvivl om. Han støtter også op om bruttoarealmodellen, der kan være med til at sikre mere natur og mindre bureaukrati.

Mogens Jensen bedyrer også, at han går efter brede forlig og forudsigelighed.

- Det lyder godt, når ministeren taler om forudsigelighed, siger formand for Sønderjysk Familielandbrug, Antoni Stenger, som bød velkommen på Agerskov Kro. – Vi oplevede dog det stik modsatte ift. kravet om efterafgrøder og reduktionsmål angående kvælstof, påpeger Antoni. På mødet fastholdt Mogens Jensen denne fremrykning, af hensyn til miljøet.

OPFORDRING: OVERHOLD LOVGIVNINGEN

Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild var også på talerstolen:

– Vi kæmper hver dag for bedre vilkår for landmændene. Selv om nogle af kravene er helt urimelige, så opfordrer vi til, at alle landmænd overholder lovgivningen, understreger Martin Merrild.

Familielandbruget støtter op om formandens opfordring. Også mht. efterafgrøder. 

På billedet ses formand for Sønderjysk Familielandbrug, Antoni Stenger, og fødevareminister Mogens Jensen (S).